Hvorfor skal jeg isolere med bæredygtige materialer?

hvorfor-skal-jeg-isolere

I mange år har det været almindeligt at anvende isoleringsmaterialer af stenuld og glasuld samt polystyren (flamingo), men inden for de sidste par år har grøn isolering, også kaldet bæredygtig isolering og alternativ isolering, haft sit indtog, og er blevet mere populært blandt danskerne, hvilket der er mange gode grunde til.

Fordele ved bæredygtige isoleringsmateriale

  • Bæredygtige isoleringsmatrialer isolerer lige så godt som traditionelle
  • Granulat giver færre kuldebroer, da det udfylder alle sprækker og revner
  • Bæredygtigt isoleringsmateriale er mindre miljøbelastende ved produktion og bortskaffelse
  • Papirisolering gør, at man sjældent finder skadedyr, da det er tilsat salte, som skadedyr ikke kan lide at opholde sig i
  • Bæredygtigt isoleringsmateriale er langt mere behageligt at håndtere sammenlignet med traditionelle isoleringsmaterialer

Træfiberisolering og papirisolering er 2 af de mest udbredte bæredygtige isoleringsmaterialer, da de begge er nemme og effektive at arbejde med.

Papirisolering

Papirisolering er et genbrugsmateriale, der bl.a. er fremstillet af gamle aviser. 80% af papirisoleringens indhold er gamle aviser, og derudover består det af brandhæmmende midler og salte, som er med til at forebygge svampeangreb og rådskader.

Træfiberisolering

Træfiberisolering fremstilles af cellulosefibre fra træer. Når et træ fældes, bruges den bedste del til byggematerialer, mens resten bliver til flis, som bruges til træfiberisolering. Materialet fås både som løst materiale, som granulat, der sprøjtes ind i en konstruktion, og som faste plader, som man kender fra traditionel mineraluld.


Træfiberisolering kan bruges i de fleste konstruktioner, hvor der ikke er risiko for stor fugtpåvirkning. Træfiberisolering er kendt for dets gode egenskaber til at optage og afgive fugt.

Skal jeg isolere med træfiber- eller papirisolering?

Hvilket isoleringsmateriale du skal vælge, er en vurderingssag for en byggesagkyndig. Valget afhænger af, hvad der byggeteknisk er korrekt i forhold til de gældende regler. Før du vælger et alternativt isoleringsprodukt, er du derfor nødt til at se på den konkrete opgave, så du kan få den løsning, der egner sig bedst til din bolig.


Ved stor vandpåvirkning kan både papirisolering og træfiberisolering falde sammen, og dermed vil isoleringsevnen blive mindre. Man bør derfor ikke anvende papirisolering som hulmursisolering, hvis muren er særligt udsat for slagregn.


Træfiberisolering anbefales kun i træskeletkonstruktioner, f.eks. i vægge, lofter og i gulve, hvor der ikke er risiko for fugt. Ligesom papirisolering er træfiberisolering kendetegnet ved, at det alt efter forholdene både kan optage og afgive fugt.

Interesseret i at vide mere?

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål eller har lyst til at vide mere om bæredygtige isoleringsmaterialer. Kontakt os her.

Har du brug for en isolatør?

Vi samarbejder med de bedste isolatører i landet, og henviser gerne til en partner i dit lokalområde. Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage inden for 24 timer på hverdage.