Handelsbetingelser
1. Tilbud
Alle skriftlige tilbud skal accepteres inden 30 dage fra tilbudets datering. Mundtlige tilbud skal accepteres straks.
Prisen er den ved ordreafgivelse gældende og baseret på levering i hele lastvognslæs, medmindre andet er anført. Prisen for hele lastvognslæs indeholder fri transport af leverancen inkl. 1 times rådighed til aflæsning pr. lastvognslæs på købers adresse. Køber skal selv sørge for tømning af lastvogn. Ventetid for lastvogn ud over 1 time til aflæsning faktureres til kunden på grundlag af vognmandspris. For Bornholm og andre ikke broforbundne øer, sker leveringen frit til nærmeste udskibningshavn. Hvis køber kræver levering med kran, så beregnes et krantillæg til dækning af den faktiske merudgift.
Fravigelse af nærværende salgs- og leveringsbetingelser kan kun ske, hvis andet er fastsat på forsiden af tilbudet eller ordrebekræftelsen.
2. Levering og leveringstid
Medmindre andet er bestemt ved særlig aftale, transporteres alle forsendelser for købers risiko, også selv om ZEPA.DK afholder transportomkostningerne.
Levering finder normalt sted ved vognkant på fast vej, så nær det aftalte leveringssted som muligt.
Leveringstiden fastsættes af ZEPA.DK efter bedste skøn i overensstemmelse med de forhold, der forelå ved tilbuddets fremsættelse og/eller aftalens indgåelse. Med mindre andet skriftligt er aftalt, betragtes en udskydelse af leveringstiden med 10 arbejdsdage i enhver henseende som rettidig levering, således at Køber ikke af denne årsag kan udøve nogle beføjelser overfor ZEPA.DK. ZEPA.DK skal uden ugrundet ophold meddele Køber om ændringer i leveringstiden.
Hvis levering sker i henhold til en af køber udarbejdet tidsplan, så kan køber udskyde modtagelsen af leverancen når det varsles med minimum 5 dage til den i tidsplanen angivne leveringsdag. Leverancen kan maksimalt udskydes 8 dage.
ZEPA.DK er berettiget til at debitere kr. 400 eksklusiv moms pr. læs pr. påbegyndt halve time for ventetid ved leveringens udførelse, når ventetiden skyldes købers eller dennes kundes forhold.
Ved webhandel er leveringstiden 3-8 dage med mindre andet skriftligt er aftalt.
3. Priser og betaling
Alle priser angives i danske kroner eksklusiv moms. Såfremt priserne for den tilbudte leverance ændres, som følge af ændringer i indkøbspriser, råvarepriser, valutakurser, fragt, told, skatter, afgifter o.l., erZEPA.DK berettiget til at ændre de over for Køber tilbudte og/eller aftalte priser.
Med mindre andet følger af tilbuddet eller aftalen skal der ske betaling senest 3 dage fra fakturadato. Ved forsinket betaling beregnes morarente i henhold til rentelovens regler. Betaling ved modregning kan ikke finde sted, hvis modkravet er omtvistet. Manglende overholdelse af ZEPA.DK’s betalings-vilkår anses som væsentlig misligholdelse, der berettiger ZEPA.DK til at standse yderligere leverancer samt til at kræve ethvert tilgodehavende, forfaldent som uforfaldent, indbetalt straks. For hver udsendt rykkerskrivelse opkræves et rykker-gebyr i henhold til inkassolovens regler.
Opstår der usikkerhed om købers betalingsevne, herunder som følge af restance over for Hotpaper, er denne berettiget til, som vilkår for levering i henhold til indgåede aftaler, at kræve forudbetaling eller sikkerhed for såvel forfaldent tilgodehavende som uforfaldne tilgodehavender i henhold til indgåede aftaler.
Ved webhandel trækkes beløbet på købers kort når varen forlader ZEPA.dk’s lager, med mindre andet skriftligt er aftalt.
Omkostninger til fragt afholdes af køber med mindre andet skriftligt er aftalt. Fragtomkostninger afhænger af ønsket leveringssted og oplyses ved købet.
4. Produktinformation og -ændringer
Angivelse af værdier i tekniske specifikationer og datablad er som udgangspunkt gennemsnits-værdier medmindre andet udtrykkeligt er anført. ZEPA.DK fraskriver sig ansvaret for sådanne afgivelser som det ved almindelig omhu ved fremstilling af produktet eller ved bestemmelse af værdierne er umuligt – eller vanskeligt – at undgå. ZEPA.DK’s rådgivning med hensyn til den tekniske anvendelse af produkterne sker på basis af ZEPA.DK’s erfaring og er uforpligtende. Alle angivelser og oplysninger om produkternes egnethed og anvendelse er vejledende og fritager ikke køber for egne undersøgelser og forsøg. Køber er ved anvendelse af produkterne ansvarlig for overholdelse af den hertil knyttede lovgivning og andre offentlige forskrifter
Oplysninger i produktinformation er kun bindende i det omfang, der udtrykkeligt af ZEPA.DK skriftligt henvises hertil. Dette gælder også selvom oplysninger og anvisninger hidrører fra producenten af den anvendte papiruld. ZEPA.dk forbeholder sig ret til uden varsel, at foretage ændringer i alle produktspecifikationer/datablad, hvis dette kan ske uden væsentlig ulempe for Køber, herunder foretage ændring i valg af leverandør af papiruld samt ændre uldtype til en type med anden lamdaværdi, når dette sker uden væsentlig ulempe for køber.
5. Omtale af produkt
Køber er kun berettiget til at omtale ZEPA.DK’s produkt, når det sker som loyal anprisning. Herudover skal al omtale til pressen forudgående godkendes af ZAPA.DK, dette gælder uanset der er tale om markedsføring eller journalistik.
6. Forbehold, mangler og reklamation
Køber bærer risikoen for at de tekniske data og leverancen i sin helhed passer til sit behov.
Ved køb af flamingomateriale tages der forbehold for at lambdaværdien kan variere fra sæk til sæk. Hver sæk vil dog altid som minimum overholde den oplyste lambdaværdi.
Købelovens reklamationsregler gælder for leverancen. Efter ZEPA.DK’s valg vil mangler ved den udførte isoleringsopgave blive afhjulpet, omleveret, eller købesummen for det udførte vil blive helt eller delvist krediteret Køber.
Køber er forpligtet til at foretage modtagekontrol . Reklamation i tilfælde af mangler, herunder fejllevering, som køber konstaterer eller bør konstatere ved modtagekontrol , skal ske straks og i alle tilfælde uden ugrundet ophold. I modsat fald er køber afskåret fra at påberåbe sig manglen som misligholdelse.
Ved rettidig reklamation er ZEPA.DK berettiget til at efterlevere manglende kvantum, og ved kvalitetsmangler eller ved fejllevering at ombytte isoleringsmaterialet. Ønsker ZEPA.DK ikke at omlevere eller efterlevere isoleringsmateriale, eller er isoleringsmaterialet ved omlevering fortsat behæftet med mangler, tager ZEPA.DK produktet tilbage eller yder køber et forholdsmæssigt nedslag i købesummen. Køber er ikke berettiget til at returnere varer uden ZEPA.DK’s samtykke.
ZEPA.DK er ikke erstatningsansvarlig for forsinkelse eller leveringssvigt, når dette skyldes ZEPA.DK’s leverandør.
ZEPA.DK er ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab.
7. Produktansvar
ZEPA.DK har tegnet produktansvarsforsikring.
For produktansvar hæfter ZEPA.DK og/eller er ZEPA.DK ansvarlig i overensstemmelse med dansk rets bestemmelser om produktansvar. Køber skal straks underrette ZEPA.DK, hvis tredjemand gør produktansvar gældende over for køber. I det omfang intet andet følger af ufravigelige regler, er Hotpaper ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab. Bliver ZEPA.DK genstand for søgsmål fra tredjemand i anledning af produktansvar, accepterer køber at kunne blive adciteret under sagen eller sagsøgt ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler sagen.
8. Force majeure
ZEPA.DK er ikke erstatningsansvarlig over for køber for tab, der hidrører fra omstændigheder af usædvanlig art og som hindrer, besværliggør eller fordyrer aftalens opfyldelse, såfremt disse indtræder efter tilbuddets fremsættelse og ligger uden for Hotpapers kontrol, herunder: Arbejdskonflikter (strejker og lockouts), ildsvåde, krig, oprør, indre uroligheder, vejrlig og naturkatastrofer, valutarestriktioner, offentlig beslaglæggelse, import- eller eksportforbud, afbrydelse af den almindelige samfærdsel, herunder energiforsyning, væsentlige pris- og/eller afgiftsforhøjelser, valutaudsving, produktions- og leveringsvanske-ligheder, der skyldes forhold, der ikke kan bebrejdes ZEPA.DK samt indtrædelse af force majeure og/eller hard ship hos relevante underleverandører.
9. Fortrolighedspolitik
ZEPA.DK forstår og respekterer vigtigheden af privatliv på internettet. ZEPA.DK vil ikke afsløre information om kunder/brugere til tredje part, med mindre det er nødvendigt for at implementere en transaktion. ZEPA.DK vil ikke sælge dit navn, adresse, e-mail adresse, kreditkort eller personlige data til nogen tredjepart uden din forudgående tilladelse.